Når revisors påtegning ikke er blank, men indholder en modificeret konklusion?

Mange danske selskaber kan helt lovligt fravælge revision. År efter år falder andelen af reviderede årsrapporter. Og mens andelen af reviderede årsrapporter falder, så falder andelen af erklæringer med modificerede konklusion endnu kraftigere.

I nedenstående data, der baserer sig på 2,9 mio. digitale årsrapporter i XBRL fra perioden 2013 til 2021, ser jeg nærmere på udviklingen i de reviderede årsrapporter, sammenhænget mellem revisors konklusion og henholdsvis ophør af selskabet og fravalg af revision.

Data viser, at der fra regnskabsbrugers perspektiv, ikke rigtig er noget at juble over.

Af: Niels-Peter Rønmos, Founder, Xtelligent Data ApS, 13. december 2022

Udviklingen i revision af årsrapporterne

For første gang i den tid vi i Danmark har haft digitale årsrapporter, er antallet af erklæringer med sikkerhed, dvs. Revisionspåtegning, “Erklæring om udvidet gennemgang” eller Review, steget en lille smule. Tilgangen var i det seneste regnskabsår på 700 erklæringer. Men sammenholdt med, at det samlede antal regnskaber i samme periode er steget med 10.500 stk., så betød det at andelen faldt til historisk lave 40,0 %.

Udviklingen fremgår af nedenstående graf.

I 2021 indeholdt knap 129.000 årsrapporter en erklæring med sikkerhed fra en godkendt revisor, ud af de ialt 322.000 årsrapporter. 123.500 årsrapporter indeholdt en erklæring uden sikkerhed.

I dag er antallet af årsrapporter hvor revisor giver en erklæring uden sikkerhed (assistanceerklæring) dermed næsten oppe på niveau med antallet af erklæringer med sikkerhed, således at godkendte revisorer alt i alt er inde over 78 % af årsrapporter.

Andellen af årsraporter uden bistand fra en godkendt revisor er faktisk faldet fra 22,5% i både 2019 og 2020 til 22,0 % i regnskabsåret 2021, men pga. det høje antal årrapporter er antallet uden bistand alligevel historisk højt – lidt mere end 71.000 stk.

Faldet i de modificeret konklusioner fortsætter

Desværre er det ikke helt trivielt at læse revisors konklusion i de digitale årsrapporter, men det er dog blevet lidt nemmere. Fra 2020 til 2021 er andelen af erklæringer, hvor revisor fejlagtigt ikke har XBRL-opmærket konklusionens overskrift, faldet fra 91 % til 33 %. Man må håbe at alle kommer på plads inden Erhvervsstyrelsen, på et tidspunkt påbegynder at afvise årsrapporter uden korrekt påmærket, som det jo er påkrævet jf. indsendelsesbekendtgørelsen.

Derfor er det fortsat nødvendigt med Machine learning for at få det endelige overblik over konklusioner og de modificerede konklusioner.

I nedenstående figur fremgår udviklingen – i følge min machine learnings model.

Som det fremgår ovenfor er det sammenlagt kun 0,8 % af konklusionerne i 2021 der var modiceret. Et markant og stort faldt fra 2013, hvor tallet sammenlagt var 3,4 %.

Er det revisorerne der ikke løfter opgaven? Er selskaberne blevet bedre til at overholde reglerne? Eller skyldes det slet og ret, at de selskaber der ikke har orden i tingene, efterhånden bare fravælger revision? Jeg skal ikke komme med noget bud her, men læs videre, og døm evt. selv.

Er der sammenhæng mellem modificeret konklusion og ophør?

I det forgangende år kan man ikke se på ophør af selskaber, uden at tage højde for nedlukningen af de mange IVS’ere der antalsmæssigt har været en dominerende faktor på selskabetsområdet de seneste par år. Jeg vil derfor indledningsvis skelne mellem IVS’erne og alle de øvrige selskabsformer.

Nedenstående figur viser hvor stort frafaldet blandt IVS’erne har været.

Ud af de lidt over 23.400 IVS’er der aflagde årsrapport i 2020 var der således 34 % der ikke aflagde årsrapport i 2021. Til sammenligning var frafaldet blandt de øvrige knap 289.000 kun 4,5 %. Langt hovedparten af de IVS’erne der efterfølgende aflagde årsrapport i 2021, blev omdannet til ApS og aflagde årsrapport som sådan. Da IVS’erne for nuværende må forventes at være en afsluttet kapital, vil jeg primært fokusere på de øvrige 289.000 selskaber. Nedenfor fremgår ophør de de øvrige selskaber. Det ses at blandt de øvrige 289.000 selskaber der aflagde årsrapport i regnskabsåret 2020 var der 4,5 % der ikke aflagde i 2021. Betragter man kun de ureviderede årsrapporter, så var tallene for ophør henholdsvis 4,7 % for de med en erklæring uden sikkerhed og 7,0 % for de helt uden bistand.
For selskaberne med en erklæring fra revisor tegner der sig en tydeligt billede. Selskaber med “Afkræftende konklusion” eller “Manglende konklusion” har en markant højere sandsynlighed for ikke at aflægge årsrapport året efter, dvs. ophør. Selskaber med “Konklusion” – altså med en “ren påtegning” – har lavest risiko for ophør af alle grupper. I Janaur 2021 foretog jeg samme optælling baseret på regnskabsårene 2019 og 2018. Dengang var tendensen den sammen.

Modificeret konklusion og efterfølgende fravalg af revisor

Men hvordan er sammenhængen mellem konklusionen i revisors erklæring og efterfølgende fravalg af revision? For at se nærmere på det, har jeg gennemlæst de ca. 124.000 årsrapporter som blev offentliggjort på cvr.dk med en erklæring for regnskabsåret 2020 og hvor selskabet igen i 2021 aflagde årsrapport. De ophørte selskaber er altså udeladt af optællingen. Lige som ved seneste optælling i januar 2021 – dækkende regnskabsårene 2018 og 2019, er resultatet nedslående. Når revisor giver en modificeret konklusion fravælger selskabet revision langt oftere i det efterfølgende regnskabsår, som det ses nedenfor.

Med andre ord, tendensen fra tidligere år fortsætter. Der er som regnskabsbruger ikke rigtig er noget at juble over.