Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i digitale årsrapporter
Af: Niels-Peter Rønmos, Founder, Xtelligent Data ApS, 18. November 2022
Folketinget vedtog d. 19. april 2022 skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Loven kan ses her.
Jeg vil ikke her gå nærmere ind i reglerne, men i stedet fokusere på den digitale opmærkning i XBRL.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023. og har virkning for regnskabsår der begynder den 1. januar 2023 eller senere. På grund af skæve regnskabsperioder mm. må vi derfor forvente at de første selskaber er omfattet af loven i løbet fra 1. halvår 2023.
I lovens §4 indgår en total omskrivning af Årsregnskabslovens §99 b, og på samme måde er gengivelsen af loven i Erhvervsstyrelsens XBRL-taksonomi også totalt omskrevet i forhold til taksonomien fra 2021. Kun et enkelt XBRL-element går således igen i den nye taksonomi i forhold til den gamle.
Afsnittet for redegørelsen finder du i taksonomien i på følgende placering:
Du kan se hele strukturen hos Erhvervsstyrelsen, eller længere nede i dette indlæg.
I forhold til ESEF, IFRS og Årsregnskabsloven
Da både IFRS-aflæggere og selskaber omfattet af årsregnskabsloven, kan være omfattet af rapporteringskravet, har Erhvervsstyrelsen indarbejdet ændringen i BÅDE årsregnskabslovens taksonomi (DKGAAP) og i den danske IFRS-taksonomi (DKIFRS).
Som det allerede sker i dag, så kan ESEF-indberettere opmærke redegørelsen vha. det særlige adgangspunkt i Årsregnskabslovstaksonomien (DKGAAP) der er beregnet til brug sammen med ESMA’s ESEF-taksonomi.
Det er altså på den måde muligt for alle danske indberettere af digitale årsrapporter at anvende strukturen i sin rapportering.
Strukturen - et eksempel
Et udfyldt afsnit kan, som rå data, f.eks. se ud som vist nedenfor, hvor hele strukturen er udlæs direkte fra taksonomierne. I eksemplet er tekst, tal og datoer natruligvis fiktive og korresponderer ikke nødvendigvis med reglerne på området.
Bemærk at XBRL-strukturen, lige som loven, ikke indeholder muligheden for at oplyse hvilket køn der er det underrepræsenterede.
Hvad skal man særligt være opmærksom på omkring data?
Selve opmærkningen af XBRL bør være lige til, da der ikke kræves særlig anvendelse af dimensioner etc. Det er dog værd at fremhæve følgende:
Pr. balancedato:
Loven kræver at data oplyses pr. balancedatoen. Derfor er alle talværdiers periode af typen ”instans”, hvor der altså kun kan oplyses én dato, og ikke en periode, for hver værdi.
Regnskabsperioden, Foregående periode og perioderne før dem:
Perioderne opmærkes helt normalt uden anvendelse af særlige retrospektive XBRL-dimensioner. Der er således ikke tekniske begrænser på antallet af perioder, lige som at det er nemt at håndteres hvis der historisk har været omlægning af regnskabsperioden.
Procenttal:
Procenttal er alle af typen ”decimalItemType” i taksonomien. Det betyder at f.eks. 33% skal oplyses med værdien 0,33 i XBRL-dokumentet, og altså IKKE med værdien 33.
InlineXBRL:
For de selskaber der indberetter i InlineXBRL (f.eks. i forbindelse med ESEF) bør f.eks. 33 % opmærkes med attributten: scale = -2, hvorved værdien 33 automatisk – og dermed korrekt – vil optræde som ”0,33” i XBRL-dokumentet der udtrækkes fra rapporten.
