2022 versionen af XBRL-taksonomien for årsregnskabsloven
Erhvervsstyrelsen har d. 11/11 2022 offentliggjort den nye 2022 version af XBRL-taksonomien for digitale regnskaber der aflægges efter årsregnskabsloven, også kaldet DKGAAP.
I dette indlæg ser jeg nærmerer på de 4 vigtigste ændringer i taksonomien siden den seneste version fra 2021. Det drejer sig om følgende ændringer:
- Nyt indhold vedr. “Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn”
- Forenkling af resultatopgørelsen
- Ny EU-Taksonomiforordning: “Økonomisk aktivitet i udvalgte energisektorer”
- Forenklet XBRL-opmærkning af resultatdisponeringen
Over de næste uger vil jeg gå endnu mere i dybden med hvert af ovenstående ændring i særskilte indlæg.
Af: Niels-Peter Rønmos, Founder, Xtelligent Data ApS, 15. November 2022
Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn
Folketinget vedtog d. 19. april 2022 skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023. og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. På grund af skæve regnskabsperioder mm. må vi forvente at de første selskaber er omfattet af loven i løbet fra 1. halvår 2023.
I lovens §4 indgår en total omskrivning af Årsregnskabslovens §99 b, og på samme måde er gengivelsen af loven i Erhvervsstyrelsens XBRL-taksonomi også totalt omskrevet. Kun et enkelt XBRL-element går således igen i den nye taksonomi i forhold til den gamle.
Afsnittet for redegørelsen finder du i taksonomien i på følgende placering:
Du kan se hele strukturen her.
Bemærk at XBRL-strukturen, lige som loven, ikke indeholder muligheden for at oplyse hvilket køn der er det underrepræsenterede.
Et eksempel fremgår i dette indlæg. Husk at følge Xtelligent Data ApS på LinkedIn for opdateringer.
Selskaber der aflæggere årsrapport jf IFRS, og som anvender den danske IFRS-taksonomi kan glæde sig over, at strukturen også er indarbejdet i den taksonomi. Dermed kan alle danske selskaber der rapporterer i XBRL anvende strukturen.
Forenkling af Resultatopgørelsen
Tilbage i 2015 blev årsregnskabslovens §30 vedr. ekstraordinære poster i resultatopgørelsen ophævet. I den nye version af taksonomien er de altså taget endeligt ud.
Det betyder også at ”Ordinært resultat efter skat” og ”Skat af ordinært resultat” udgår, da skelnen mellem ordinært og ekstraordinært ikke længere giver mening.
Særligt sidstnævnte har været flittigt anvendt i stedet for ”Skat af årets resultat”.
Du kan se hele strukturen her.
Som en konsekvens er noten vedr. årets resultat også omlagt.
I dette indlæg her på siden, ser jeg nærmere på ændringen og dykker ned i hvor hyppigt de udgående felter anvendes.
EU-Taksonomiforordningen: Økonomisk aktivitet i udvalgte energisektorer
Den danske XBRL-taksonomi indeholder allerede i dag skemaerne fra EU-forordningen med det mundrette navn “KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2178”. Skemaerne og forordningens Bilag II (side 16), finder du her.
Denne er dog i år blevet udvidet med ”KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/1214”. Udvidelsen betyder at artikel 8 i ovenstående forordning får 3 nye punkter: pkt. 6, 7 og 8 og ydermere suppleres den med et Bilag XII der indeholder 5 nye skemaer.
Den nye forordning finder du her.
I den nye version af taksonomien er de 5 skemaer fra Bilag XII indarbejdet i taksonomien. De nye skemaer og felter finder du i taksonomien i på følgende placering:
Du kan se hele strukturen her. Der er tydelig vist tale om meget omfattende rapporteringskrav.
I dette indlæg her på siden går jeg mere i dybden med skemaerne.
Selskaber der aflæggere årsrapport jf IFRS, og som anvender den danske IFRS-taksonomi kan gælde sig over at strukturen også er indarbejdet i den taksonomi. Dermed kan alle danske selskaber der rapporterer i XBRL anvende strukturen.
Forenklet XBRL-opmærkning af resultatdisponeringen
Uden at ændre væsentligt i selve indholdet af resultatdisponeringen, har Erhvervsstyrelsen omlagt den måde hvor på XBRL-opmærkningen kan ske. Omlægningen betyder at XBRL-opmærkningen for næsten alle selskaber bliver kraftigt simplificeret, idet anvendelsen af dimensioner kun vil skulle relevant i meget særlige situationer, sammenlignet med i dag, hvor alle indberetninger kræver dimensioner.
Fremadrettet vil XBRL-opmærkningen af resultatdisponeringen, derfor være lige så simpel som selve resultatopgørelsen. Kun selskaber der oplyser i forhold til ”minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel”, og selskaber som både oplyser om resultatdisponering for koncern og moder, skal anvende dimensioner.
Konkret betyder dette at alle felter i resultatdisponeringen har fået deres eget XBRL-element, herunder en angivelse af debit og kredit, og en tydeliggørelse af dette i de danske feltnavne.
I den gamle resultatdisponering blev alle værdier opmærket som “Årets resultat”. Differentieringen mellem felterne kunne kun foregå ved at supplere opmærkningen med den dimension som gjaldt for det ønskede felt.
Den nye resultatdisponering finder du i taksonomien i på følgende placering:
Du kan se hele strukturen her.
Se den nye resultatdisponering foldet helt ud i et kommende indlæg her på siden.
Hvis dette indlæg fangede din interesse så bør du måske også læse:
Udgivet 18. november 2022