Forenklet XBRL-opmærkning af resultatdisponeringen

Uden at der er ændret væsentligt i selve indholdet af resultatdisponeringen, er selve XBRL-opmærkningen blevet kraftigt simplificeret. Den er fremadrettet lige så simpel som opmærkningen af selve resultatopgørelsen. Ændringen betyder dog at alle værktøjer der anvendes til opmærkning af XBRL, i forbindelsen med et skift til 2022-version af taksonomien for årsregnskabsloven, skal tilrette deres brug af taksonomien. Brugere der ønsker at fortsætte med at anvende ældre versioner af taksonomien, påvirkes ikke her og nu af ændringen.

Af: Niels-Peter Rønmos, Founder, Xtelligent Data ApS, 6. december 2022

Uden at ændre væsentligt i selve indholdet af resultatdisponeringen, har Erhvervsstyrelsen omlagt den måde hvor på XBRL-opmærkningen kan ske. Omlægningen må siges at være fundamental. Det betyder at XBRL-opmærkningen for næsten alle selskaber bliver kraftigt simplificeret, idet anvendelsen af dimensioner kun vil være relevant i meget særlige situationer, sammenlignet med i dag, hvor alle indberetninger af resultatdisponeringen kræver brug af dimensioner.

Fremadrettet vil XBRL-opmærkningen af resultatdisponeringen, derfor være lige så simpel som selve resultatopgørelsen. Kun selskaber der oplyser om ”minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel”, og selskaber hvor både resultatdisponering for koncern og moder fremgår, vil skulle anvende dimensioner.

Helt konkret betyder dette, at alle felter i resultatdisponeringen har fået deres eget XBRL-element, herunder en angivelse af debit og kredit, og samtidig er der sket en tydeliggørelse af dette i de danske feltnavne.

Nedenfor dykker jeg nærmere ned i strukturene før og efter, og viser hvordan XBRL-dimensionerne er gået fra at have en centralt rolle, til at være stort set uden relevans for de fleste selskaber.

Resultatdisponeringen før omlægningen

I den gamle resultatdisponering blev alle værdier opmærket i XBRL som “Årets resultat”. Det er markeret nedenfor med den lilla boks.

Differentieringen mellem felterne kunne kun foregå ved at supplere opmærkningen med den dimension som gjaldt for det ønskede felt. Dimensionerne er overfor markeret med gult. Det var altså umiddelbart vanskeligt læse resultatdisponeringen ud af et XBRL-dokument, uden samtidig at læse taksonomien.

Udover at være teknisk vanskeligere end nødvendigt, gav strukturen også den udfordring, at debit/credit i XBRL ikke kan fremgå af dimensioner, hvilket gav en række fejl i data. Fortegn blev simpelthen ofte sat forkert.

Den nye resultatdisponering

I den nye resultatdisponering skal alle felter opmærkes til deres eget XBRL-element, markeret nedenfor med den lilla boks. Stort set samtlige selskaber kan således opmærke uden brug af dimensioner (markeret med gult), herunder koncerner der jo skal foretage resultatdisponere for moderselskabet.

I forhold til debit/credit så er alle elementerne i resultatdisponeringen nu forsynet en attribut, således at “Overført fra (til)” kan håndteres korrekt i forhold til f.eks. “Overført til (fra)” etc.

Tilretning af XBRL-værktøjer er helt nødvendigt

Da langt de fleste årsrapporter indeholder en resultatdisponering, og da omlægningen er fundamental, så vil det være helt nødvendigt med tilpasninger i alle værktøjer der anvender den danske taksonomi for årsregnskabsloven. Uden tilpasningerne vil indberetningen til Erhvervsstyrelsen fejle.

Brugere der f.eks. ønsker at tage andre ændringer i brug, så som opmærkning af det underrepræsenterede køn, kan kun gøre dette ved at skifte til den nye taksonomi, og dermed skal resultatdisponeringen ligeledes rettes til.

I forbindelse med omlægningen er det vigtig at være opmærksom på korrekt opmærkning af fortegn, og i sammenfald af elementer mellem resultatdisporingen og de 3 felter vedr. udbytte der går igen i balancen.