Hvordan står det til med kvaliteten af digitale danske årsrapporter aflagt i XBRL?
Hvorfor fokus på fejl?
Kvaliteten af årsregnskaberne bliver aldrig helt perfekt. Derfor må man som regnskabsbruger anlægge en strategi for at håndtere fejlene – dit værktøj til analyse bør være “fejltolerant”. Og man må stille sig selv spørgsmål så som: Kan fejl eventuelt korrigeres, eller skal man helt se bort fra den digitale årsrapport? Man skal med andre ord overveje hvordan datavasken skal foregå.
Håndtering af fejl bør for alle regnskabsbrugere være en erkendt disciplin med en veldefineret strategi.
For de læsere af dette skriv der ikke selv har draget konklusionen, så skal jeg understrege at datakvaliteten i XBRL ikke nødvendigvis er identisk med den regnskabsmæssige kvalitet af de tal som angives i årsrapporten. Selv den flotteste årsrapport i XBRL, kan rumme urigtige regnskabsinformationer, som i værste fald er grebet ud af luften. Fejl i datakvaliteten kan kun bidrage til at afdække fejlagtige årsrapporter, men må aldrig stå alene i regnskabsbrugers vurdering af selskabet.
Sådan er nedenstående materiale lavet:
- 2,2 mio. årsrapporter i XBRL er hentet og indlæst fra cvr.dk’s API.
- For koncerner er koncerntal anvendt.
- Ved opmærkning af samme værdi flere gange er den værdi med højeste præcision valgt.
- En lang række af datafejlene er efterfølgende verificeret ved manuel gennemgang af XBRL-filer.
Værd at vide: om XBRL:
- Den datastrukturen som anvendes ved udarbejdelsen af en årsrapport i XBRL kaldes en taksonomi.
- Inde i XBRL-filen fremgår en reference til den taksonomi som er anvendt.
- Kombinationen af årsrapporten i XBRL og taksonomien åbner for en tilgang til data som ikke ses i traditionelle dataformater.
- Datastrukturerne for danske årsrapporter offentliggøres her.
- Udover taksonomien for årsregnskabsloven anvendes i Danmark også IFRS-taksonomien.
Aktiver lig Passiver
Første stop på vores vurdering af datakvaliteten i balancerne er på den øverste hylde: Er aktiver lig passiver.
Efter lidt startvanskeligheder er dette grundlæggende forhold i dag kommet på plads i stort set samtlige årsrapporter. Som de fremgår nedenfor, har dette forhold været på plads siden 2015.
Blandt revisorer hører jeg til tider en frygt for at afrundinger kan give denne type fejl. Det har dog sjældent været tilfældet. Historisk set har fejlene været af en anderledes og mere alvor karakter så som udeladelse af det ene eller begge tal, eller angivelse af passiverne med negativt fortegn.
Negative balanceposter
Bortset fra posterne som indgår i egenkapital, så må balancens poster pr. definition ikke være negative. I nedenstående grafer fremgår andelen af årsrapporter med en eller flere negative forekomster for henholdsvis aktiver og passiver.
Et kig på de hyppigst anvendte aktivposter viser at årsrapporter aflagt i Regnskabsklasse B historisk har være mere fejlbehæftet end Regnskabsklasse C mellemstor og stor. Efter fremkomsten af Regnskabsklasse B, Mikro er denne regnskabsklasse blevet “klamphuggerne”‘s foretrukne valg, og Regnskabsklasse B har opnået næsten samme lave fejlrate som C’erne.
En gennemgang af fejlene viser – ikke overraskende – at fejlene oftest forekommer for “Likvide beholdninger” og “Tilgodehavender” (kortfristede).
For forpligtelserne under passiverne er billedet det samme.
Regnskabsklasse B har også her historisk set være mere fejlbehæftet end Regnskabsklasse C mellemstor og stor. Efter fremkomsten af Regnskabsklasse B, Mikro er det også her blevet “klamphuggerne”‘s foretrukne valg, og Regnskabsklasse B har opnået næsten samme lave fejlrate som C’erne. En udsøgning på IVS’er viser det sammen mønster.
Startvanskeligheder i 2013 og 2014 må tilskrives at taksonomien fra starten ikke var helt præcis i forhold til opmærkning af passiver som kredit.
Som under aktiverne, er det også her de kortfristede poster som giver fejlene.
Fejl i hovedposterne når revisorer er inde over årrapporten.
Årsregnskabslovens skemakrav er gengivet nedenfor. En gennemlæsning af PDF udgaverne af årsrapporterne viser en høj efterlevelsesgrad i forhold til disse krav. Desværre er dette ikke tilfældet for de digitale udgaver af de sammen rapporter.
I “Årsrapporten, kommentarer til årsregnskabsloven” (et “must have” for enhver regnskabs-elsker) er kravende illustreres således:
Balancens hoved- og Romertalsposter:
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
I Immaterielle anlægsaktiver
II Materielle anlægsaktiver
III Finansielle anlægsaktiver
OMSÆTNINGSAKTIVER
I Varebeholdnnger
II Tilgodehavender
III Værdipapirer og kapitalandele
IV Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I Virksomhedskapital
II Overkurs ved emission
III Reserve for opskrivninger
IV Andre reserver
V Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
Kilde: “ÅRSRAPPORTEN, Kommentarer til årsregnskabsloven”, §19, afsnit 6.
Af pladshensyn går jeg her ikke nærmere ind i Romertalsposterne” og ser kun på hovedposterne.
Hvis man sammenregner “Anlægsaktiver” + “Omsætningsaktiver” (+ evt. aktiver bestemt for salg) burde dette stemme med “Aktiver i alt”. Men som det fremgår nedenfor, er andelen af fejl her påfaldende høj – og stigende. Fejlene skyldes at 2 konkrete revisionshuse/sammenslutninger i forbindelse med deres opstilling af årsrapporterne anvender fejlbehæftede IT-løsninger – 75 % af alle fejl kan henføres til disse 2. En gennemgang af de tilhørende PDF-udgaver bekræfter dette.
Den høje efterlevelsesgrad hos selskaber uden bistand fra en revisor kan tilskrives at disse årsrapporter er udarbejdet i Erhvervsstyrelsens online løsning “Regnskab Basis”. Denne fejl vil slet ikke kunne forekomme i Regnskab Basis, da styrelsen – i modsætning til revisorerne – anvender InlineXBRL.
Gentages øvelsen for passiverne, da ses et næsten lige så beskæmmende resultat.
